Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Karrierelæringsvejleder- og Praktikkoordinator

Viden om vores Karrierelæringsvejleder-  og Praktikkoordinator

I Hjørring Kommune vedtog et enigt byråd i maj 2019 en ny og ambitiøs ungestrategi. Denne strategi har siden fået navnet Ungegarantien. Vi garanterer simpelthen, at vi aktivt hjælper og støtter alle kommunens unge til at finde en positiv destination efter grundskolen og kende deres næste skridt hen imod den. For at styrke Hjørringskolens interne arbejde med karrierelæring- og praktikker, er Charlotte Høygaard Hansen ansat:

ch

 

 

 

 

I praksis betyder Ungegarantien, at:

Der er skruet op for den samlede vejledningsressource omkring den unge, både i regi af Uddannelses- og erhvervsvejledningen og i regi af den vejledning, som finder sted, når eleverne arbejder med det obligatoriske emne ”Uddannelse og job” og karrierelæring.

 

Karrierelæring i Hjørringskolen:

Karrierelæring er overordnet den læring, der sker i elevernes møde med forskellige uddannelser, erhverv eller arbejdsliv. Når disse møder rammesættes af gode før- og efteraktiviteter, kan vi sammen styrke de unges indsigt i sig selv og udsyn mod deres omgivelser og gradvist gennem hele grundskoleforløbet fra 0. – 9./10. klasse udvikle deres kompetencer til at vælge deres vej.  

For at styrke Hjørringskolens interne arbejde med karrierelæring, hjælper Charlotte Høygaard Hansen teamene med:

  • Ideer til arbejdet i klasserne med det obligatoriske emne: ”Uddannelse og job” og vores fælles emneuge: UGE 12
  • Facilitere undervisningsforløb, der inddrager lokale virksomheder

Karrierelæringsvejlederens vejledningsfunktion er primært rettet mod virksomhederne og lærerne omkring den unge, men karrierelæringsvejlederen kan også deltage i aktiviteter ind imellem sammen med lærerne eller afdelingernes uddannelses- og erhvervsvejleder.

 

Praktikkoordinering i Hjørringskolen:

Karrierelæringsvejlederen har også funktion som praktikkoordinator og koordinerer lokale erhvervsprak-tikker for Hjørringskolens elever.

  • Pr. skoleåret 2020 er erhvervspraktik obligatorisk for alle elever i 9. klasse og valgfrit for elever i 8. klasse. I Hjørringskolen vil der være stor forskel på, hvordan de enkelte afdelinger håndterer dette. Nogle afdelinger sender eleverne i praktik i bestemte uger, men i de fleste afdelinger sender vi eleverne i praktik, når de er motiverede og klar til det.
  • Når vi laver erhvervspraktikforløb, kan det enten være en 1 uge eller et længere forløb med en eller flere praktikdage om ugen. Andre modeller kan også være mulige. Sammen gør vi meget ud af at forberede både elev og praktikvært på gode praktikforløb ved at investere tid i at både kontaktlærer, elev og praktikkoordinator deltager i formøder på praktikstedet.
  • Ellers er logikken, at det er praktikkoordinatoren, der har virksomhedskontakten ifm. erhvervspraktikkerne, mens det er læreren, der følger op med eleven. Etablering af erhvervspraktikker vil derfor altid aftales nærmere med elevens kontaktlærer.

Fokus på karrierelæring gennem hele grundskolen og obligatoriske erhvervspraktikker styrke elevernes grundlag for at kunne træffe gode, meningsfulde og realistiske uddannelsesvalg. Til at hjælpe dem i land med dette har vi også fast tilknyttede uddannelses- og erhvervsvejledere fra den kommunale ungeindsats.

 

KLV/PK og samarbejdet med UE-vejlederne:

Uddannelses- og erhvervsvejlederne sætter ind med kollektiv, gruppevis og ikke mindst individuel vejledning fra 8. klasse og gennem resten af udskolingen. De koordinerer brobyggende aktiviteter på ungdomsuddannelserne og deltager ifm. skole-hjemsamtaler og i arbejdet med elevernes uddannelsesparathedsvurdering. Hver enkelt afdeling har en fast tilknyttet uddannelses- og erhvervsvejleder. For nærmere vejledning af dig og dit barn, kan du kontakte den fast tilknyttede UE-vejleder i afdelingen. Lærerne kan hjælpe dig med kontaktoplysninger.   

 

Du kan læse mere om Ungegarantien her: www.ungegarantien.dk

www.ug.dk kan du finde information om uddannelse, job og beskæftigelse i Danmark på tværs af alle uddannelsesniveauer.